advertorial

Der findes heldigvis mange dyrlæger derude, der har en stor passion for deres fag.

Det er også noget, som man bør have resten af livet med sig og huske, hvorfor man valgte at gå i den retning, for det er sjældent noget, som man kan arbejde sig op til, da de fleste gerne vil have sig en uddannet dyrlæge, omend meget af det kan oplæres via erfaring.

Man kan nemlig også blive mødt med den opfattelse, at en dyrlæge bare er en læge til mennesker, der ikke nåede længere, selvom man omvendt kan sige, at det er i nogle tilfælde sværere at være dyrlæge, da der findes så mange racer af underracer af dyr – og patienterne kan ikke tale med en.

Og så går der også meget tid med at lave andet arbejde end bare at tage sig af dyrene, og det skal man også kunne gennemføre, uden det bliver på bekostning af plejen til dyrene.

image

En dyrlæge skal kunne meget i sit erhverv

For hvis man ikke kan overskue de kedelige dage, hvor der måske er meget papirarbejde og bureaukratisk bøvl, så har man heller ikke overskud til at tage sig af dyrene den samme dag og se nærmere på de symptomer, som de ikke selv kan melde ud med.

Derfor skal man også gøre op med sig selv, at hvis man gerne vil være dyrlæge, fordi man kan lide at have med dyr at gøre, så kunne man blive opdrætter, dyrepasser eller finde sin plads i en af de mange andre funktioner i livet, hvor man arbejder med dyr.

For det kan blive hårdt at uddanne sig til dyrlæge, og det kan også være hårdt at være det i lang tid, men hvis man endelig føler, at det her er ens rette hylde, så bliver langt de flest der også i lang tid.